Toft Havehuse – Montørens tjekliste

Det er både overskueligt og tilfredsstillende at samle et Toft Havehus. Selvom det er et byggeprojekt, kan selv mindre erfarne bygherrer klare opgaven, så længe arbejdet udføres omhyggeligt, og de grundlæggende trin følges.

Før du begynder at montere

Byggetilladelser: Tjek altid, om der kræves byggetilladelse til dit havehus hos de lokale myndigheder. Tegninger til ansøgning kan fås hos os.

Fundament: Sørg for et stabilt og frostfrit fundament – f.eks. en støbt sokkel eller flisebelægning. Det sikrer, at huset står plant og holder i mange år. Materialer til fundamentet medfølger ikke, men kan købes i diverse byggemarkeder. Vi hjælper gerne med vejledning og eksempler.

Byggefærdigheder: Har du erfaring med byggeri, er det en fordel. Hvis ikke, anbefaler vi at få hjælp fra en, der har håndværks erfaring- ellers kan du selvfølgelig booke Toft havehuse til at hjælpe dig. 

Levering: Vores havehuse leveres med lastbil. Sørg for uhindret adgang til aflæsningsstedet, som skal være stabilt og kunne bære både køretøj og produkt. Du behøver ikke være til stede – fragtmanden kontakter dig ved levering.

Opbevaring: Hvis huset ikke skal samles med det samme, opbevar emballagen uåbnet, hævet fra jorden og beskyttet mod regn og sol.

Værktøj: Sørg for at have basale redskaber klar: skruemaskine, sav, hammer, målebånd og vaterpas.

Kontrol: Gennemgå leveringen og tjek, at alle dele er intakte, før du går i gang. Mangler eller skader meldes straks med angivelse af ordrenummer og mål på de berørte dele.

Når du begynder at montere

Sikkerhed: Følg altid gældende arbejdsmiljøregler, og tænk på din sikkerhed. Hold børn væk fra byggepladsen.

Instruktioner: Monteringsvejledningen ligger i emballagen. Har du brug for en ny, kan du få en ny hos os. Læs vejledningen grundigt, inden du går i gang.

Montering: Start med at lægge bundrammen korrekt på fundamentet. Følg trin-for-trin-instruktionerne. Da træ er et naturmateriale, kan enkelte brædder have små variationer – brug dem i bunden, hvor de retter sig med tiden.

Efter monteringen

Tagmateriale: . Taget bør altid monteres straks efter samling. 

Træbehandling: Huset skal behandles kort efter montering, hvis vejret tillader det.. På den måde sikres optimal holdbarhed.